VORES HISTORIE – VanillaFly 2010

“Tiden var inde til at gå i gang med noget nyt!”

Vi mødtes tilfældigt igennem vores døtres fodboldklub, og det ”klikkede” straks imellem os.

Som hjemmegående mødre gennem flere år (og efterhånden store børn) var vi begge enige om, at tiden var inde til at gå i gang med noget nyt!

En hyggetur til New York blev starten på vores fælles rejse som selvstændige. I en butik fandt vi parfumeflasker fra det rebelske amerikanske mærke TokyoMilk. Vi blev hurtigt opsatte på, at få distributionen af Brandet i Norden, og det lykkedes heldigvis.

Vi lejede 25 kvm i en grisestald og købte 4 lagerreoler. Vi måtte dog – efter ganske få dage – skifte vi den kolde grisestald ud med et mere bekvemt lokale. I dag har vi kontor, showroom samt et lager på 700 kvm, under samme tag.

“Vi er vilde med at skabe produkter med et mix af sjove og skæve vinkler.”

Til en messe i Sverige havde vi designet nogle plakater, som styling til standen. Det viste sig dog, at kunderne var meget interesserede i at købe vores plakater.

Efter messen designede vi endnu flere plakater, og plakater blev til puder, postkort, kosmetiktasker, og senere hen kom der også andre produkter som lamper, lysestager og fade til. Vi er simpelthen vilde med at skabe almindelige produkter med et mix af sjove og skæve vinkler.

“Lykken er, at vores kunder er lige så begejstret for vores univers
som vi selv er.”

Det lå ikke just i kortene at to hjemmegående ”fodboldmødre” skulle ende som selvstændige virksomhedskvinder, men vores fælles passion for indretning og unikke ting til hjemmet gør, at vi i dag udlever en drøm om at dele vores glæde for unikt interiør.

Vi er lidt som Yin og Yang – når den ene er svag, er den anden stærk. Vi bakker altid hinanden op, er gode til at give hinanden ros og komplimenter og vi griner sammen hver dag.

Motivationen er, at det er skønt at gå på arbejde hver eneste dag og lykken er, at vores kunder er lige så begejstret for vores univers som vi selv er.

Vi elsker at høre fra jer

I er derfor altid meget velkommen til at sende os billeder af,
hvordan I styler med vores produkter 🤎

Så deler vi jeres billeder på sociale medier, så andre kan
få inspiration og masser af gode ideer.

Send os derfor en mail med billeder til:
kundeservice@vanillafly.dk